Storsejl.dk

Sejl Med Din Udkårne

Ønsker du at introducere din udkårne til sejlerlivet, men måske har du ikke skibet, modet eller anledningen til at foretage introduktionen? Så er dette kursus gaven til Jer begge: To eftermiddage plus en søndag med hygge og læring uden eksamen. 

Første tirsdag eftermiddag mødes vi i Hornbæk Havn, hvor Skipper giver en introduktion til skibet, en gennemgang af sikkerhed samt rollefordeling. Herefter tager vi til Helsingborg hvor vi lægger til og drikker en kop kaffe hvorefter vi tager retur.

Anden tirsdag mødes vi igen i Hornbæk Havn og sejler til Helsingør statshavn. Der bruger vi en time på at lægge skibet til og fra. Derefter tager vi ud og sætter sejl og sejler retur til Hornbæk.

Til afslutning mødes vi søndag kl. 12.00 i Hornbæk Havn, pakker mad kurven og sejler til Hven, ankrer op og bader, hvorefter vi går i havn og spiser en is. Vi pakker sammen og sejler retur til Hornbæk og er i land senest kl. 18.00. 

Kurset er inklusiv: Sejlads, kaffe/the og sodavand, diverse snacks. I pakker selv frokostkurv til eget forbrug søndag.

Varighed: To tirsdage kl. 16.00-21.00 efterfølgende søndag kl. 12.00-18.00

Efter kurset vil din udkårne vide noget om at sejle – uden det på noget tidspunkt er blevet “for meget” eller “for farligt”. Hvis vejret er imod os bliver vi i havn og hygger, fortæller historier, spiser hjemmebag – nøjagtigt som en god Skipper ville blive i havn hvis vejret ikke tillader sejlads. I har også lært om teknikker til at undgå søsyge, rollefordeling, sikkerhedscheck ombord og gode steder at sejle til.

0

Happy Clients

  • Timezone UTC+6
  • Speaker
  • Address